Teammøde udenfor

TEAMMØDE UDENFOR

sådan kan i afholde et 1-times teammøde udenfor

Før mødet

Når du har agendaen for dit teammøde, kan du beslutte hvilke typer af faciliteter der kræves af teammødet – fx muligheden for at stå, at sidde et afsides sted eller om det er OK at der kan komme andre mennesker eller dyr forbi.

Gør deltagerne opmærksomme på, at teammødet afvikles udenfor – fx. ved at invitere til ”Uderum XX”. Indregn gåtiden i mødet, så alle når tilbage til tiden.

Orientér dig på dagen i vejrudsigten, så du ved, om du skal bede deltagerne tage paraplyer og/eller vindtæt/vandtæt tøj med.

Klargør eventuelle. materialer som du/I skal have med ud – f.eks. printede Power Point slides eller andre dokumenter.

Sørg for at medbringe post-its, skriveredskaber eller flipover, hvis I skal bruge dette.

Aftal at mødes i receptionen, og gå samlet til uderummet. Bed evt. deltagerne være opmærksomme på at mærke solen, vinden og den friske luft, når de træder udenfor. Det styrker følelsen af, at det gør noget godt for os at arbejde udenfor.

MØDE FACILITERING

  • Start mødet allerede på gåturen til uderummet ved at igangsætte en check-in 1-1 dialog med fokus på ”hvad er du optaget af lige nu” – både i forhold til dit arbejde og i det hele taget. Husk at alle skal have mulighed for at besvare spørgsmålet inden I er fremme i uderummet.
  • Når I er ankommet til uderummet – gennemgå da agendaen og præciser fx, hvor meget man kan forvente at skulle sidde ned eller stå. Gør gerne opmærksom på, at en vigtig del af det at arbejde udenfor handler om at lytte til fugle, se på smukke planter, så det bliver til input i baggrunden i stedet for at blive set som forstyrrelser.
  • Igangsæt de forskellige punkter på agendaen. Saml gerne op løbende, eller til slut, ved at alle står i en cirkel, så de kan se hinanden.
  • Afslut fx mødet med, at alle på turen tilbage til kontoret tager en snak om, hvad de fik med fra mødet i dag, og hvordan det var at gennemføre mødet udenfor.

FORSLAG TIL AFVIKLING

  • Instruktion i receptionen (2 minutter)
  • Gå-tur til uderum med 1:1 check in (5 minutter)
  • Gennemgang af agendaen – alle står op (3 minutter)
  • Status fra sidste uge/måned/ledelsen – udleveres på printet A-4 og gennemgås stående (5 minutter)
  • ”Bordet rundt – status på opgaver” – alle sidder ned (20 minutter)
  • Drøftelser af konkrete nye opgaver/udfordringer. To og to får en post-it, går en runde og noterer deres svar (10 minutter)
  • Post-it sættes på flipover/ bordet, og alle står rundt om, så man kan se de forskellige svar. Svarene gennemgås og beslutninger træffes (10 minutter)
  • Gåtur tilbage til kontoret med snak om, hvad de fik ud af mødet i dag, og hvad det betød at arbejde udenfor (5 minutter)
Smut Ud!